Jeg er imod en ny erhvervshavn på Ydernæs. Vi skal passe på Karrebæk Fjord, kende den økonomiske risiko og undersøge alternativerne, før vi binder os til et så omfattende projekt.
Mikkel Lerrin Schannong. AI-bearbejdet portræt med illustrativ naturbaggrund; baggrunden er ikke et dokumentarisk foto af Ydernæs.
Af Mikkel Lerrin Schannong, byrådsmedlem for SF i Næstved
I dag, den 3. november, behandlede vi i Teknik- og Klimaudvalget sagen om foroffentlighed for Ny Næstved Havn. Det er et tidligt skridt i planlægningen, hvor borgere, foreninger og andre interesserede skal kunne komme med idéer, bekymringer og forslag. Den endelige beslutning om planerne ligger længere fremme.
Men allerede nu er det nødvendigt at sige klart, hvor jeg står: Jeg mener, at Ydernæs er det forkerte sted til en ny erhvervshavn. De mulige konsekvenser for fjorden, landskabet og de mennesker, der bor og færdes i området, er for alvorlige til, at vi bare kan fortsætte ud fra en forventning om, at placeringen ligger fast.
Jeg har tidligere rejst spørgsmål om økonomien, naturen og alternativerne til en udflytning. Det nye materiale gør efter min vurdering behovet for den diskussion endnu tydeligere. Næstveds udvikling skal bygge på et oplyst valg mellem reelle muligheder.
Der er en grundlæggende spænding i det debatoplæg, borgerne skal forholde sig til. Indledningsvis inviteres offentligheden til at komme med idéer og alternativer til projektet. Senere står der udtrykkeligt, at miljøkonsekvensrapporten ikke vil omfatte en vurdering af alternative placeringer. I stedet skal den blandt andet beskrive, hvad der sker, hvis projektet ikke gennemføres.
Det er en væsentlig begrænsning. En beskrivelse af situationen uden projektet giver os ikke i sig selv en sammenligning med andre måder at løse virksomhedernes transportbehov på. Og for mig er det utilstrækkeligt at invitere til en bred debat, hvis undersøgelsen på forhånd afgrænses så snævert.
Jeg ønsker, at alternativerne bliver undersøgt seriøst. Det gælder også muligheden for at udfase erhvervshavnen og finde løsninger i samarbejde med andre havne. Borgernes forslag skal kunne få betydning for den politiske retning, også hvis de peger på, at vi bør vælge en anden vej.
Karrebæk Fjord og projektets placering. Kortet viser projektområder på land og vand samt Natura 2000-områder. Kilde: WSP for Næstved Havn, figur 3 i idéoplægget af 28. oktober 2026, bilag 2 til TKU-sag 178.
Det foreslåede projekt er omfattende. Det opdaterede idéoplæg beskriver cirka 700 meter kaj, omkring 77.000 kvadratmeter baglandsareal og mulighed for en senere udvidelse. Hertil kommer et nyt svajebassin, udvidelse af kanalen, ny adgangsvej og uddybning af sejlrenden gennem Karrebæk Fjord til 6,5 meters vanddybde. [1]
Derfor kan vi heller ikke vurdere projektet ved alene at se på byggefeltet på Ydernæs. Indgrebene rækker ud i kanalen og fjorden. Karrebæk Fjord indgår i et internationalt beskyttet Natura 2000-område, og materialet peger selv på en række mulige påvirkninger, som skal undersøges. [2]
Det gælder blandt andet spredning af sediment, miljøfarlige stoffer og næringsstoffer, ændrede strømforhold og påvirkninger af naturtyper og arter. Det betyder ikke, at alle disse skader er dokumenteret. Det betyder, at der er konkrete risici, som endnu skal belyses, og som må veje tungt i den politiske vurdering.
Jeg vil se ordentlige svar på, hvad uddybningen betyder for livet i fjorden, hvordan opgravede materialer skal håndteres, og hvilke påvirkninger den efterfølgende drift og vedligeholdelse kan give. Vi skal også kende den samlede belastning sammen med andre aktiviteter i området. Fjordens fremtid skal have reel vægt, når vi beslutter, hvad der skal være plads til omkring den.
Projektet vil ændre landskabet omkring Ydernæs og Stenbæksholm markant. Derfor skal vi have belyst, hvad anlægget og de omfattende terrænændringer betyder for områdets naturværdier og for naboerne.
Et af projektets svar på støj og visuelle gener er et nyt bakkelandskab. Ifølge det opdaterede oplæg skal terrænformerne rejse sig mellem 13 og 20 meter over det eksisterende terræn. Det er en markant ændring af omgivelserne. [3]
Projektforslaget for Ny Næstved Havn på Ydernæs. Planen viser blandt andet kaj, bagarealer, svajebassin og landskabelig støjbarriere. Kilde: WSP for Næstved Havn, figur 6 i idéoplægget af 28. oktober 2026, bilag 2 til TKU-sag 178.
Min bekymring handler især om omfanget af de indgreb, der skal til for at placere en erhvervshavn her. Et nyt bakkelandskab skal vurderes som en del af projektets samlede påvirkning af naturen og landskabet. Beplantning og nye stier er ikke i sig selv dokumentation for, at de eksisterende naturværdier bliver bevaret.
Derfor ønsker jeg konkrete undersøgelser af konsekvenserne for naturtyper, beskyttede arter og sammenhængen mellem naturområderne. Håndteringen af de store jordmængder og risikoen for spredning af forurening skal belyses grundigt. Det samme gælder støj, støv, lys og trafik for naboerne. Vi skal kunne vurdere den samlede belastning og se, hvilke påvirkninger der vil være tilbage, selv efter at der er gennemført afværgetiltag.
Økonomien har været et gennemgående tema i mine tidligere indlæg om havnen. Det er den stadig. Vi skal have et aktuelt og gennemskueligt grundlag for at vurdere, hvad projektet samlet vil koste, hvordan det skal finansieres, og hvem der bærer risikoen, hvis forudsætningerne ændrer sig.
Det er ikke tilstrækkeligt at se på selve kajanlægget. Uddybning, veje, jordhåndtering, miljøtiltag og fremtidig vedligeholdelse skal med. Hvis salg af de gamle havnearealer indgår i finansieringen, skal forudsætningerne for salg, byggemodning og eventuel oprensning være tydelige.
Det er også nødvendigt at holde forskellige regnestykker adskilt. Arbejdspladser og skatteindtægter fra virksomheder med tilknytning til havnen er relevante for kommunen. Men de fortæller ikke alene, om en ny havn på netop Ydernæs er en god investering. Vi skal vide, hvor meget aktivitet der faktisk afhænger af denne placering, hvilke alternativer virksomhederne har, og hvilken risiko kommunen påtager sig.
Virksomhederne og deres medarbejdere fortjener, at vi tager deres fremtid alvorligt. En udfasning kræver tid, dialog og konkrete løsninger. Det kræver blandt andet, at vi undersøger, hvilke funktioner der er afhængige af adgang til kaj, og hvilke der kan videreføres under andre rammer.
Jeg har tidligere peget på samarbejde med andre havne, blandt andet Køge og Vordingborg, som noget, der bør undersøges. Det er ikke en færdig løsning, og det skal vurderes konkret i forhold til kapacitet, transport, klima og arbejdspladser. En sammenligning skal også tage eventuel ekstra lastbilkørsel og omkostninger for virksomhederne med. Men det er netop en grund til at undersøge mulighederne ordentligt.
Projektets tilhængere peger på fordele ved Ydernæs: nærhed til store kunder, en placering uden for Svingbroen og muligheder for en mere effektiv havnedrift. De argumenter skal indgå i vurderingen. Det samme gælder mulighederne for landstrøm og elektrificering.
Idéoplægget omtaler også mulig fremtidig udskibning af CO₂. Her skal vi være præcise: En mulighed er ikke det samme som en dokumenteret aktivitet med sikker finansiering og en kendt klimaeffekt. Jeg ønsker et samlet klimaregnskab, der omfatter anlæg, uddybning, drift og transport, og som sammenholder projektet med realistiske alternativer.
Jeg ser muligheder i at udvikle de gamle havnearealer og skabe plads til nye erhverv og en mere bæredygtig byudvikling. Det kræver en langsigtet plan, hvor natur, klima og økonomisk ansvar indgår fra begyndelsen.
Men ønsket om en god havnebydel kan ikke i sig selv afgøre, hvor fremtidens godshåndtering skal foregå. Det opdaterede idéoplæg præciserer faktisk, at byudviklingen af de gamle havnearealer er selvstændige projekter, som ikke indgår i det ansøgte havneprojekt. Det gør det endnu vigtigere at vurdere begrundelsen for Ydernæs på dens egne præmisser.
Min politiske retning er en planlagt udfasning af erhvervshavnen, hvor vi tager ansvar for virksomheder og medarbejdere og bruger mulighederne for en grønnere udvikling af byen. Jeg ønsker ikke, at vi binder os til en ny erhvervshavn på Ydernæs uden en ordentlig sammenligning med den vej. [4]
Foroffentligheden skal give borgerne en reel mulighed for at påvirke det, vi arbejder videre med. Derfor skal der være plads til grundlæggende indvendinger og forslag, som rækker ud over justeringer af det fremlagte projekt.
Vi skal kunne genoverveje en beslutning, når dens konsekvenser bliver tydeligere. Det er en del af det politiske ansvar. De valg, vi træffer om Ydernæs og fjorden, vil præge Næstved længe efter, at det nuværende byråd er væk.
Jeg mener, at vi skylder de kommende generationer at passe bedre på naturen, undersøge alternativerne og være ærlige om den økonomiske risiko. Derfor fastholder jeg min modstand mod den foreslåede placering af en ny erhvervshavn på Ydernæs.
Kilder til projektbeskrivelsen
Dagsordenen for Teknik- og Klimaudvalget, 3. november 2026, sag 178: Kommuneplantillæg nr. 14 og Lokalplan 141 for Ny Næstved Havn. Oplysningerne er hentet fra det opdaterede idéoplæg af 28. oktober 2026, bilag 2. Kommunens offentlige dagsordener og referater.
[1] Bilag 2, s. 2 og 7–8: projektets omfang. Baglandsarealet er angivet til ca. 77.000 m² med mulighed for senere udvidelse. Dokumentet angiver udvidelsen lidt forskelligt (63.000/63.500 m²); indlægget anvender derfor ikke et præcist udvidelsesareal. Alternativer og afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten beskrives på s. 12.
[2] Bilag 2, s. 4 og 10–12: Natura 2000, mulige påvirkninger og emner for miljøvurderingen. Oplistede risici er ikke fremstillet som dokumenterede skader.
[3] Bilag 2, s. 8–10: terrænændringer på 13–20 meter over eksisterende terræn, stier, naboer og rekreative forhold.
[4] Bilag 2, s. 2: byudviklingen af de gamle havnearealer er særskilte projekter. Muligheder for landstrøm, elektrificering og udskibning af CO₂ fremgår af s. 7–8 og 11.
Tilføj kommentar
Kommentarer