Den 28. juni fik Næstved Kommune et nyt busnet. En omfattende omlægning, der skulle skabe en mere effektiv kollektiv trafik og sikre, at vi får mest muligt ud af de penge, vi bruger på busdriften.
Nu, knap fire måneder senere, skal vi allerede tage stilling til trafikbestillingen for 2027.
Jeg mener grundlæggende, at vi skal holde fast i det nye busnet og give det tid til at fungere, før vi begynder at evaluere og foretage større ændringer.
For hvordan skal vi kunne vurdere, om omlægningen har været en succes, hvis vi ændrer på den, inden vi har et ordentligt grundlag for at vurdere konsekvenserne?
Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal ignorere de udfordringer, der allerede er blevet tydelige.
Når en skole mister sin busforbindelse
Et konkret eksempel er Rønnebæk Skole og SFO, hvor omlægningen af buslinje 620R betyder, at stoppestedet ved Rønnebæk Huse på Ny Præstøvej ikke længere bliver betjent.
Det har blandt andet betydning for skolens og SFO'ens muligheder for at benytte kollektiv trafik til aktiviteter og udflugter.
Faktisk handlede 20 af de i alt 96 høringssvar til trafikbestillingen om ønsket om at genindføre busbetjeningen på Ny Præstøvej af hensyn til skolen og SFO'en.
Og det synes jeg er en problemstilling, vi skal tage alvorligt.
For når vi taler om kollektiv trafik, bør betjeningen af vores skoler og uddannelsesinstitutioner være blandt de højeste prioriteter. Børn skal have mulighed for at komme ud og opleve verden som en del af deres skolegang, uden at transportmulighederne bliver en unødvendig begrænsning.
Men hvad er så løsningen?
Det er ikke nødvendigvis så enkelt som at føre en busrute tilbage til dens tidligere linjeføring. For når vi ændrer én forbindelse, kan det få konsekvenser for andre passagerer og lokalsamfund.
Og måske er det netop her, vi skal begynde at stille et mere grundlæggende spørgsmål.
Vi har allerede skåret betydeligt i busdriften
Ifølge en ny opgørelse fra Dansk PersonTransport er antallet af kommunalt finansierede køreplantimer i Næstved faldet fra 76.981 timer i 2016 til 66.175 timer i 2025.
Det svarer til en reduktion på 14 procent, eller næsten 11.000 færre timer med planlagt busdrift om året.
Og problemet er langt fra kun lokalt.
En analyse fra Dansk Industri viser, at antallet af køreplantimer på landsplan faldt med 12 procent fra 2010 til 2024.
I perioden fra 2010 til 2023 steg danskernes samlede persontransport med 14,5 procent.
Vi har altså fået et samfund, hvor der samlet set bliver transporteret mere, samtidig med at der er blevet færre timer med busser på vejene.
Det er en udvikling, der bør give anledning til eftertanke.
Hvor meget kan vi egentlig optimere?
Jeg anerkender fuldt ud, at der er behov for at bruge pengene på kollektiv trafik så effektivt som muligt.
Vi kan ikke have busser kørende overalt og hele tiden, og vi er nødt til at prioritere de forbindelser, som kommer flest muligt til gavn.
Men der er også en grænse for, hvor meget vi kan effektivisere os ud af.
For når vi gennem en årrække har reduceret busdriften, bliver det sværere at opretholde forbindelser til både skoler, arbejdspladser, fritidsaktiviteter og vores mindre lokalsamfund.
Og når vi så forsøger at forbedre betjeningen ét sted, risikerer vi at forringe den et andet.
Er det i virkeligheden det, vi ser med Rønnebæk Skole?
Og er vi efterhånden nået til et punkt, hvor spørgsmålet ikke længere kun handler om, hvordan busserne skal køre, men også om, hvor meget kollektiv trafik vi som kommune ønsker at tilbyde?
Det nye busnet skal have en chance
Jeg mener fortsat, at vi skal fastholde det nye busnet og give det en reel mulighed for at vise sit værd.
En ordentlig evaluering kræver erfaringer med både passagertal, økonomi og borgernes faktiske rejsemønstre.
Samtidig skal vi selvfølgelig lytte til de problemer, der bliver rejst, og tage dem med i det videre arbejde.
Men vi er også nødt til at have en større og mere principiel diskussion om den kollektive trafiks fremtid.
For kollektiv trafik handler ikke alene om økonomi og antallet af passagerer. Den handler også om sammenhængskraft, mobilitet og muligheden for at få hverdagen til at fungere – uanset om man bor i Næstved by eller i et af kommunens mindre lokalsamfund.
Og måske er det på tide, at vi ikke kun diskuterer, hvordan vi får mest muligt ud af de busser, vi har tilbage, men også om vi har busser nok til at løse de opgaver, vi forventer af dem.
Kilder: Dansk Industri – Færre busser i store dele af landet (2025): Dansk Industri ; Dansk PersonTransport – Busserne kører 10 procent færre timer end i 2016 (2026): Dansk PersonTransport ; Næstved Byråds dagsorden, 27. oktober 2026, sag 264: Dagsorden, sag 264 .
NB: Næstved-tallene omfatter kun kommunalt finansierede køreplantimer (2016–2025) og viser ikke virkningen af busnetomlægningen i juni 2026. Landstallet dækker den samlede planlagte busdrift og en anden periode (2010–2024).
Tilføj kommentar
Kommentarer