Velkommen til Mikkel Schannong - SF Næstved
Velkommen til Mikkel Schannong - SF Næstved! Jeg kæmper for en grønnere, mere retfærdig og ansvarlig kommune med fokus på klima, børnefamilier og lokal udvikling. “En kommune i balance – hvor mennesker og natur trives side om side.”
Politiske mærkesager
En grøn kommune – med naturen i centrum
Vi skal passe bedre på vores natur og klima i hele Næstved.
Grøn omstilling handler også om, hvordan vi bygger, sorterer affald og planlægger fremtiden.
Vi skal tænke genbrug og cirkulær økonomi ind i alle kommunens valg – og stille grønne krav, når der købes ind.
Naturen i Næstved skal have ro til at leve – ikke presses væk af asfalt og beton.
Jeg vil kæmpe for mere vild natur, grønne byrum og klogere lokalplaner.
Tid til børnefamilierne – i hele Næstved
Det kan være hårdt være børnefamilie. Vi skal give plads til et liv med børn og arbejde i balance.
Jeg kæmper for mere fleksibilitet, bedre pasningstilbud, flere dagplejere og mindre bøvl.
Familier skal ikke presses – de skal støttes. Især i landdistrikterne, hvor tilbud er længere væk.
Børnefamilier er fundamentet i vores fællesskab. Dem skal vi gøre det nemmere at være!
Børnefamilie støtte: Støt vores kommunes fremtidige generationer med vores programmer.
Lokal udvikling: Fremme vækst og samhørighed i vores lokalsamfund.
Mere tillid – mere velfærd
Velfærden hviler på skuldrene af dygtige ansatte – både dem på gulvet og dem bag kulissen.
De offentligt ansatte skal have tillid og frihed, ikke mistænkeliggørelse og kontrol.
Pædagoger, lærere, sosu’er og socialrådgivere gør en forskel – hver dag.
Men det gør de administrative medarbejdere også. Deres høje faglighed sikrer overblik, systemer og støtte, så velfærden kan fungere.
Næstved skal være en kommune, hvor faglighed, ansvar og samarbejde får lov at blomstre – for når vi stoler på hinanden, får vi bedre velfærd.
Dyrevelfærd, økologi og mere plantebaseret mad
Jeg vil have, at Næstved Kommune bruger sin indkøbskraft til at trække i den rigtige retning: mere dyrevelfærd, mere økologi og flere gode plantebaserede valg i daginstitutioner, skoler og på plejecentre.
I den offentlige debat om “svinefabrikker” fylder dyrevelfærden helt centralt: fiksering af søer, rutinemæssige indgreb som halekupering, for lidt plads og for lidt mulighed for naturlig adfærd. Det Dyreetiske Råd peger netop på, at flere af de nuværende minimumsstandarder ikke er gode nok for dyrene.
Derfor vil jeg arbejde for, at kommunen stiller tydelige krav i indkøb og udbud, så vi belønner leverandører, der kan dokumentere højere dyrevelfærd, og samtidig løfter andelen af økologi.
Og så skal vi sige farvel til turbokyllinger i kommunens indkøb. Hurtigtvoksende kyllinger er avlet til ekstrem vækst på meget kort tid, og det giver veldokumenterede velfærdsproblemer som benproblemer og lidelse.
Samtidig skal der være flere grønne og plantebaserede retter, fordi det er en enkel måde at mindske presset på dyrene og give flere gode, sunde valg i hverdagen.
Ofte stillede spørgsmål
“Mikkel Schannong - SF Næstved har er en pålidelig og visionær kandidat for vores kommune. Hans dedikation til en bedre fremtid er inspirerende.”
Kontakt os
Kontakt os for at høre mere om vores politiske visioner og hvordan vi arbejder for en grønnere og mere retfærdig kommune.